Desværre kan bagage blive forsinket
Anmeldelse af bagageforsinkelse
Hvis din bagage mod forventning ikke ankommer til destinationen, skal du straks - inden du går gennem toldområdet - kontakte Jettime’s handlingsagent, der varetager håndtering af bagage efter landing.
Da nogle lufthavne har mere end én ankomstservice, er det vigtigt at henvende sig ved den rigtige skranke. Kig efter skiltning, hvor Jettime’s logo og navn fremgår.
Du skal udfylde en Property Irregularity Report (PIR) som dokumentation for anmeldelse af forsinkelsen.
Det er vigtigt at du oplyser så mange detaljer om din bagage som muligt, inklusive indhold. Husk også kontaktoplysninger, så du kan kontaktes på din destination.
Bemærk, at Jettime ikke automatisk informeres om bagageforsinkelser, så vi beder dig venligst kontakte os via email.
Efterlysning af bagage
Efter anmeldelsen af manglende bagage til handlingsagenten i lufthavnen, igangsættes en efterlysning med det samme.
Efterlysningen er baserer på den Property Irregularity Report (PIR), som blev udfyldt ved anmeldelsen i lufthavnen.
Det er afgørende for efterlysningen og lokaliseringen, at både bagagetag-nummer samt navn og adresse på bagagen stemmer overens med oplysningerne på din PIR. Det er også vigtigt at give så mange detaljer som muligt om eventuelle særlige kendetegn for bagagen, herunder indholdet.
I de første 5 døgn ledes efterlysningen af Jettime’s handlingsagent i ankomstlufthavnen. Eventuelle spørgsmål eller supplerende oplysninger i denne periode skal derfor rettes til handlingsselskabet i lufthavnen.
Er bagagen ikke fundet efter 5 døgn, skal du kontakte Jettime på [email protected] eller via Erstatningsformularen.
Først når bagagen er lokaliseret og ankommet til lufthavnen, vil du blive kontaktet med henblik på levering.
Kompensation