At rejse med fly giver os mulighed for at se verden og opleve nye steder og kulturer på en effektiv måde . Ligesom andre transportmidler påvirker også flyrejser klimaet i form af C02-udledning og affald på rejsen.
I Jettime anerkender vi de miljømæssige udfordringer, luftfartsbranchen har, og som flyselskab tager vi vores miljømæssige påvirkning seriøst .
Som charterflyselskab flyver Jettime med fyldte fly, og med 95% besatte sæder i gennemsnit på vores charter rejser fra Danmark, Sverige og Finland har vi en af branchens højeste belægningsprocenter og dermed en lavere C02-udledning pr . passagerkilometer.
I Jettime bestræber vi os derfor hele tiden på at minimere vores påvirkning på klima og miljø samt på at tage social ansvar . Vi vil derfor forpligte os til at reducere vores miljømæssige påvirkning samt at tage hånd om passagerer, medarbejdere og alle andre involveret i Jettimes produktion og værdikæde med en række klare mål, som vi skal nå inden 2025 .
Eksempler på aktiviteter, vi arbejder med i Jettime, for at mindske C02-udledningen samt produkter lavet af engangsplastik:
Installation af winglets på alle flyenes vinger, som reducerer vindmodstand og brændstofsforbrug
Ingen servering af kød fra firebenede dyr i menuerne om bord på rejsen
Vi anvender ikke længere sugerør og rørepinde af plastik om bord på vores fly
FNs Verdensmål
I Jettime har vi valgt at introducere FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling som den overordnede ramme for vores arbejde med bæredygtighed .
Her har vi særligt fokus på Verdensmål 8 & 12, da disse mål lægger sig tættest op ad Jettimes kerneforretning, ligesom det er her, vi har den største påvirkning .